STRATEGILEDELSEREKRUTTERINGKONSULENTERREFERENCERARTIKLERFOREDRAGINFO & SENESTE NYTOM
Colea logo
Definer jeres Must-stops

“SPOTS = “Strategic Plans on Top Shelf” : Develop a fancy strategy, put it in a nifty binder, and then tuck it away neatly & safely on some distant shelf-forever !”
Dave Ulrich

 
Alt for ofte kommer strategiudvikling til at handle om ambitiøse valg af nye veje at drive forretning ad. Og alt for ofte ender strategiudvikling i tomme ord og tunge ringbind, der samler støv på reolen.

 ”Hvorfor ender det ofte sådan?”

Svaret på dette spørgsmål er givet ikke helt entydigt, men faktum er, at der i Danmark alene bruges uhyrlige summer, på konsulenter og konferencecentre, af virksomheder, der med de rette intentioner ønsker klare planer for fremtidig virksomhedsdrift.

Ikke desto mindre er jeg mere og mere overbevist om, at en af nøglerne til at nå til egentlig implementering er nøje overvejelser over, hvad virksomheden skal stoppe med at gøre, af det den allerede gør, hvis den vil gøre det, der skal til for at realisere strategien.
 
Dette handler vel at mærke ikke om overordnede planer, men om helt konkrete fravalg af projekter, aktiviteter og typer af adfærd.

Lav evt. som en afsluttende del af jeres strategiseminar en, gerne prioriteret, liste, over de projekter, aktiviteter og typer af adfærd, der skal stoppes helt, sættes på midlertidig standby eller nedprioriteres i en kommende periode, og I er allerede et godt skridt tættere på at realisere jeres strategi.

Hvis I så samtidig udpeger en tovholder til at sikre at jeres MUST-STOPS også bliver overholdt, gør I jer selv endnu en tjeneste—jeg oplever nemlig, at det i praksis er ret svært at overholde disse fravalg.

Så fokuser på MUST-STOPS og øg sandsynligheden for at I når jeres mål.